Hans Wegner Flaglinestolen
GÅ TILBAGE TIL STARTSIDEN /  HOME

 

Flaglinestolen

FLAGLINESTOLEN - design: Hans Wegner

Med Flaglinestolen sender Wegner i 1950 en hilsen til de tidlige modernister som Le Corbusier, Mies van der Rohe og Marcel Breuer og viser, at også han behersker et design med stel i forkromede stålrør. Trods denne gestus er den stadig Wegner. Stolens flader udgøres af flettet flagline og det tilhørende langhårede fåreskind opbløder det industrielle ved stålet og indbyder til komfort

Flaglinestolens sæde, ryg og armlæn er bundet op af tre stykker flagline på i alt 240 meter hvilket stiller meget høje krav til kvalitet og trækstyrke. PP Møbler og Århus Possementfabrik A/S har derfor i samarbejde udviklet et helt specielt produkt til fletning af stolen. Flaglinen er lavet af hør, der er flettet omkring en kerne af statisk indlæg med høj trækstyrke, hvilket gør at selv lange spænd ikke vil kunne give sig. Det tager håndværkeren omtrent 14 timer at forberede flaglinen og flette stolen.

Flaglinen fås i naturhør eller sort indfarvet naturhør.

 

  BESTIL ELEKRONISK BROCHURE PDF-format - KLIK HER

   

www.in-design.dk